Et par idéer til sprogundervisningen

Lad eleverne bruge lydoptageren til at:
  • optage vejrudsigten for et eller andet sted i verden.
  • fortælle om hvad de har lavet i weekenden.

Sæt billeder op rundt omkring klassen (en elefant, en ske, en bil osv.) og lad eleverne finde dem og skrive en sætning på en post-it, hvor billedets ord er med. Derefter kan de sætte deres post-it ved siden af billedet og selv tage et billede af det hele. Billedet smides evt. op på en projektor i klassen.
Udvid eventuelt øvelsen ved at kræve at sætningen er i datid, før-nutid el. lign.

Gratis opgaver


Af og til kommer man i situationen, hvor man mangler nogle opgaver indenfor et område - her kan GratisSkole hjælpe - her ligger der en masse pdf'er indenfor en hel del områder - lige til at printe ud.

Podcast værktøj


PodcastMachine er en let og gratis måde at komme igang med podcasting på. Man kan optage lyd direkte i webbrowseren, eller man kan bruge fx. audacity til at redigere en helt perfekt podcast, før den ligges op.
Begrænsningen på en "Free" konto er at man ikke kan ligge mere end 1GB op. Det burde også være nok til et forløb med podcasts. Ellers kan man jo lade eleverne selv lave en konto hver..

Solstafetten


Et nyt undervisningsmateriale om solens skadelige/gavnlige stråler er klart - det inddrager både web-"spil" og smser.
Bag Solstafetten står Kræftens Bekæmpelse, Tryg Fonden og Eksperimentarium.

Stedbestemt læring


Da mscapes.com nu officielt er på vej til at lukke ned, ser jeg lidt på alternativerne for at lave stedbestemt læring.

Wherigo
Virker på: Pocket PC's, Android 2.1
Har de fleste muligheder af de tjenester jeg har været igennem (pånær mscapes).. Men kræver omveje for at få til at virke på andet end Pocket PCere.

7scenes
Virker på: Iphone, Symbian S60, Android-version skulle komme i juni
Har mulighed for at indsætte spørgsmål med forskellige svarmuligheder, med tilhørende pointtildelinger - fotoquests, billeder, lyd og video.

GPS-mission
Virker på: Iphone, Symbian S60, Windows Mobile
Har før været nævnt her på bloggen, virker fint, men har kun muligheder for at lave linære missioner. Ikke så mange muligheder som 7scenes.
Til gengæld er der et indbygget pointsystem, som i sig selv kan være motiverende for eleverne.

Calvium
Virker på: ?
Endnu ikke en offentlig version tilgængelig - men det er programørerne bag mscapes fra HP, som har startet og udvikler projektet - så det kunne godt tegne til at blive interessant.

JOYity
Virker på: Android og Java-enheder
Har mange muligheder, men lader til ikke rigtigt at blive vedligeholdt, samt har et relativt svært tilgængeligt webinterface for oprettelse af "spil".

Foursquare
Virker på: Android, Iphone, Blackberry
Er ikke som sådan beregnet til at lave læring - men man kunne udnytte mulighederne for at oprette steder, i idræt og biologi - man kunne kræve at eleverne lagde tips ind om steder, samt oprettede steder med historisk information.
Motiverende faktor med pointsystem, som med GPSmission.

For nuværende lader det altså til at 7scenes er den bedste mulighed for at lave missioner til elever - ikke mindst fordi den virker over flest platforme, hvilket er et must når det drejer sig om elever med mange forskellige typer mobiler. En anden vigtig pointe i forhold til GPSmission er at der simpelthen er flere muligheder med 7scenes.

Potentiale for IT-vejledere

Oplæg til skolefolk i Viborg


De slides jeg viste, her uploadet til slideshare.


Apps og Links pdf
En liste over nogle af de apps der fremgik i præsentationen uploadet til drop.io.

Twitter i klassen



Endnu en mulighed for, at udnytte at elever har let adgang til nettet i skolen (fx. fra mobilen), kunne være at bruge Twitter i undervisningen. En klar fordel hvis man har en større klasse, og har svært ved at nå omkring alle - men lige så meget en fordel, for de elever som ellers ikke ville række hånden op og give sit besyv med. Når det er skriftligt og begrænset til 140 tegn, så kan alle være med..

Det ville tage noget tid at skulle oprette (evt. lukkede) twitterkonto til alle elever og få alle til at følge alle - men så har man også et stærkt værktøj til, at inddrage respons fra en hel klasse med det samme.
Man kunne også bare lade eleverne bruge deres egen konto og benytte #hashtags til at lade dem kommentere undervisningen live.
En af de fede ting ved twitter er, at man jo også kan poste via sms - så den gruppe af elever med et frit sms-forbrug kan jo fint bruge det..

Jeg forestiller mig at have twitter kørende over en projekter (evt. på IWB) i form af programmet Twirl som viser alle tweets med det samme. Så er det jo en smal sag at stille spørgsmål til klassen, som så alle kan svare samtidigt. Hvis det skal være anonymt og med statistik, kunne man hurtigt flække et par spørgsmål sammen i en poll (også uden at bruge twitter..).
Man kan få nogle fine stemmeklodser til både Promethians ActiveBoard og SMARTboard - men jeg tror faktisk det her er smartere..

En ekstra mulighed kunne være, at give lektier for over twitter, der kunne evt. følge videoer og podcasts med.

Blog om integration af mobiler i undervisningen. Skrevet af Kasper Engberg, lærer ved Løgstrup Skole.