GPS til hastighedsmåling

GPS enhederne i mobilerne er fremragende til at bruge i matematik, som hastighedsmålere. Med eleverne her fra 7.kl arbejdede vi først med triangulering og dernæst med hastighedsmåling og beregning, ud fra disse kopisider.
Til sidst tog vi også lige en lille skattejagt - og eleverne blev introduceret til http://www.geocaching.com/.
Vores telefoner (10 stk. HTC Touch Cruise) var denne gang helt nødvendige, da kun 2 af eleverne selv havde skaffet GPS-enheder til timerne. Om et par år er det sikkert ikke længere nødvendigt, at skolen har mobiler til udlån - men endnu er et ordentligt kamera og GPS ikke standard..

Blog om integration af mobiler i undervisningen. Skrevet af Kasper Engberg, lærer ved Løgstrup Skole.